Ung mand med hjertebanken

16/4-2008

Jeg er en ung dreng i tyverne med eget transportfirma. Jeg har haft meget travlt det sidste halve år. Det startede med, at jeg havde kvalme og ikke kunne spise noget. Jeg havde ondt i maven og gik til lægen, som sagde, at det går over af sig selv. 2-3 uger efter blev det værre. Jeg fik hjertebanken et par gange om ugen, og det var meget ubehageligt. Jeg får Pentolog mod begyndende mavesår på grund af stress og har stadig hjertebanken. Det bliver værre og værre og bekymrer mig hele tiden – selv når hjertet slår normalt. Hvad kan det være?

Svar fra Bo Netterstrøm, stressforsker:
Ja, du har nok for meget at se til. Din hjertebanken er et signal om, at du har for meget om ørerne. Prøv at prioritere og læg realistiske planer for, hvad du skal nå. Få motioneret og sørg for en god nattesøvn. At tobak, kaffe og alkohol øger tendensen til hjertebanken behøver jeg vel ikke at sige.
Og så træk vejret roligt med maven, når du får hjertebanken.

Med venlig hilsen
Bo Netterstrøm

bliv medlem gratis