Hjerteforeningen

Gem side | Send | Print | Del

Stress kan give åreforkalkning

Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 07.12.2009

28/10-2009

Jeg har netop fået besked om, at der er forkalkning i mit hjerte, og at jeg skal til nærmere undersøgelse. Det undrer mig, at jeg har forkalkninger, for jeg er ikke-ryger, min vægt er normal, jeg får motion, spiser rimeligt sundt, og jeg har tilmed et lavt blodtryk.
 
Kan der være en sammenhæng mellem disse hjerteproblemer og stress? Jeg har for nyligt været sygemeldt i en længere periode pga. stress. Jeg tænker på, om hjerteproblemerne kan skyldes stresshormonet kortisol? Jeg har hørt, at det kan være vanskeligt at udskille igen, da det blandt andet indeholder fedt, der ikke er så opløseligt.

Svar fra Bo Netterstrøm, stressforsker
Det er rigtigt, at svær stress med tiden kan give øget åreforkalkning.
 
Åreforkalkning er delvist arvelig, og risikoen for at udvikle åreforkalkning øges, hvis man også har et højt indhold af kolesterol i blodet.
 
Hvis ens stress kommer under kontrol og den aftager, så kommer stresshormonet kortisol ned på almindeligt niveau igen. Det vigtigste for dig er derfor at få lidt ro i dit liv, og hvis dit kolesteroltal er for højt, så skal det behandles.

Med venlig hilsen
Bo Netterstrøm