Er ingefær farligt?

For mange år siden blev jeg ramt af en blodprop i hjernen, og derfor søger jeg at spise sundt. Jeg spiser meget hvidløg, og jeg drikker kamillete hver dag med hel ingefær i. Jeg får blodfortyndende medicin, og jeg har læst, at man ikke må få ingefær samtidig med medicinen. Skal jeg stoppe med ingefæren?

Red.: Læs mere om apopleksi.

Svar fra Inger Larsen, diætist
Ingefær kan virke blodfortyndende, så når du er i blodfortyndende behandling, skal du spørge din læge, om du må spise ingefær, og hvor meget du må spise.

Du skriver ikke, om du spiser en hel ingefær om dagen, eller du blot tilsætter lidt til teen for smagens skyld. Den blodfortyndende virkning afhænger af mængden, du spiser om dagen. 

Min opfordring er derfor, at du spørger din læge, som eventuelt også kan regulere din blodfortyndende medicin, så det passer med dit forbrug af ingefær.

bliv medlem gratis