Hjerteforeningen

Gem side | Send | Print | Del

Ænder og gæs leverer sundt fedtstof

Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 07.01.2010

22/8-2007

Jeg bor i den sydvestlige del af Frankrig og har opdaget, at befolkningen her spiser langt mere ande- og gåsefedt i madlavningen. I Nordfrankrig bruges generelt smør i madlavningen og i Østfrankrig og ved Middelhavet er forbruget af olivenolie større.

Befolkningen i Sydvestfrankrig spiser langt mere "fedt" end i de andre regioner, da der er ande- og gåsefedt i rigelige mængder her, og det er billigt. Alligevel er befolkningen langt sundere her, har jeg læst i flere undersøgelser.

Svar fra Peter Markmann, læge:
Både ande- og gåsefedt er domineret af den monoumættede fedtsyre, oliesyre, og minder dermed i sammensætning ganske meget om olivenolie. Det kan være medvirkende til, at befolkningen i Sydvestfrankrig har en relativ god sundhedstilstand sammenlignet med områder, hvor smør og andre mættede fedtstoffer dominerer.
 
Det er dog meget sandsynligt, at det ikke alene er valget af fedtstof, som gør forskellen. Kosten og den øvrige levevis vil utvivlsomt variere på en række andre områder, når du bevæger dig fra region til region, selv inden for Frankrig.
 
Men for at opsummere: Ande- og gåsefedt er faktisk ganske sunde former for fedtstof.

Med venlig hilsen
Peter Markmann