Der er årligt ca. 3.500 pludselige uventede hjertestop i Danmark uden for hospital. Overlevelsen efter hjertestop er i dag ca. 10 %. Dem, der reddes, har en god langtidsoverlevelse, og hovedparten får et godt liv uden væsentlige men. Lægfolks hurtige indsats med at ringe 1-1-2 og starte livreddende førstehjælp har stor del i det gode resultat.

Man skal som lægperson altid forsøge at redde liv, dvs. ringe 1-1-2 og starte livreddende behandling i form af hjertemassage, evt. kunstigt åndedræt samt bruge en hjertestarter, hvis den er tilgængelig.
Samtidig er det vigtigt, at borgere, der ikke ønsker at blive genoplivet, tager stilling til det og gør det klart for deres egen læge, deres familie eller fx personale på et plejehjem.

Ikke alle liv kan reddes, og ikke alle skal reddes
Det er ikke muligt at redde alle med hjertestop, og det er heller ikke alle, der skal reddes. Nogle personer har så udbredt eller alvorlig hjertesygdom, at selv en meget tidlig indsats med hjerte-lungeredning og hjertestarter ikke vil kunne redde dem.

Andre personer har anden alvorlig og udbredt sygdom, fx kræft eller almen svækkelse, som gør, at forsøg på at genoplive vedkommende er udsigtsløs og ikke vil gavne patienten.

Endelig er der personer, som på grund af sygdom, svækkelse eller alder ikke ønsker, at der foretages genoplivningsforsøg i tilfælde af pludselig hjertestop.

Det er en lægelig vurdering
Det er en lægelig vurdering, om en behandling er udsigtsløs. Vurderingen kræver som regel et godt forudgående kendskab til patienten, men kan også være begrundet i den konkrete situation, fx et langvarigt genoplivningsforsøg, hvor der er væsentlig risiko for blivende hjerneskade.
I disse tilfælde kan en læge undlade at starte en behandling eller vælge at indstille en allerede igangsat behandling.

Alle borgere har ret til selvbestemmelse. Det gælder også at frasige sig genoplivning. Denne ret skal respekteres. Det er imidlertid en forudsætning, at beslutningen er dokumenteret, at vedkommende er habil, og at patienten har truffet sin beslutning under omstændigheder, hvor patienten selv har forstået konsekvenserne.

Hjertestartere på plejehjem
Livreddende førstehjælp og hjertestartere på institutioner, plejehjem m.m. er en hjælp til at redde liv og skabe tryghed hos personale, men skal anvendes med omtanke.

Den fysiske placering af AED’er på plejehjem er et godt valg, da plejehjem ofte er placeret centralt i lokalområdet. Hjertestarteren er tilgængelig 24 timer i døgnet 7 dage om ugen, idet der altid er bemanding på stedet. Derfor er placeringen ideel for hele lokalmiljøet og for de mennesker, der færdes på og omkring plejehjemmet.

Hvis en beboer ikke ønsker genoplivning, skal man respektere dette og ikke ringe 1-1-2 og heller ikke forsøge genoplivning. Beslutningen skal tages på forhånd og under omstændigheder, hvor borgeren kan give udtryk for sin mening og holdninger.

Vi opfordrer derfor alle, der ikke ønsker genoplivning, til at tage stilling på forhånd og til større åbenhed om stillingtagen på fx danske plejehjem i dialog med borgeren og den praktiserende læge.