Lokalkomiteer


Hjerteforeningen har lokalkomiteer over det meste af landet. Komiteerne repræsenterer Hjerteforeningen i lokalsamfundet og sikrer Hjerteforeningens landsdækkende arbejde med oplysning, forebyggelse og patientstøtte. Komiteerne har vide rammer for deres aktiviteter, så længe aktiviteterne ligger inden for Hjerteforeningens formål. De kan fx arrangere foredrag, motionsaktiviteter og hjertecafeer, ligesom mange komiteer anlægger hjertestier i deres område til gavn for folkesundheden. Politisk er Hjerteforeningens lokalkomiteer også på banen, når de tager vigtige emner på sundhedsområdet op til lokal debat.

Lokalkomiteerne består af frivillige i lokalområdet, der arbejder for hjertesagen. Derfor er komiteerne meget forskellige, både hvad angår antal frivillige i komiteen og hvor mange ressourcer, den enkelte komité har til rådighed. Hver lokalkomité har mindst 5 frivillige i en bestyrelse, som planlægger og udfører aktiviteter ud fra de temaer, som Hjerteforeningen sætter fokus på. Bestyrelsen kan vælge at organisere sig med underudvalg, hvor flere frivillige kan deltage. Underudvalgene kan fx beskæftige sig med lokalpolitik, traveture, hjertecafé, sponsorater mv.

Lokalkomiteerne har indflydelse på Hjerteforeningens arbejde, idet komiteerne som en del af den demokratiske proces inddrages i flere planlægningsmøder årligt. Hvert år gennemføres fx strategimøder, hvor komiteerne har mulighed for dialog med Hjerteforeningens daglige ledelse.
Lokalkomiteernes bestyrelse indgår i Hjerteforeningens repræsentantskab.

Vi opfordrer til, at så mange som muligt støtter op om det frivillige arbejde ved at deltage i aktiviteterne og generalforsamlingen, der offentliggøres i den lokale presse. Hver lokalkomité har sin egen hjemmeside, hvor det også muligt at se hvad der sker lokalt. Her kan du finde din lokalkomité.

Hjerteforeningen har som målsætning at være repræsenteret ved en lokalkomité i hver af de 98 kommuner.
 
Få kommuner har endnu ikke en lokalkomité - her er man velkommen til at tage kontakt til en af nedenstående konsulenter, hvis man ønsker at medvirke til at etablere en lokalkomité.

Tom Bangslund Hansen, tbhansen@hjerteforeningen.dk, tlf. 29 29 33 41

Region Hovedstaden

Steffen Jørgensen, steffen@hjerteforeningen.dk, tlf.  33 67 00 53
 
Region Sjælland
Per Frandsen, pfrandsen@hjerteforeningen.dk, tlf.  40 90 77 00
 
Region Nordjylland og Region Midtjylland
Tove Hansen, thansen@hjerteforeningen.dk  tlf.  21 75 56 68 

Region Syddanmark
John Jørgensen, johnj@hjerteforeningen.dk, tlf. 29 28 84 54

bliv medlem gratis