Ellen Leth Løkkegaards forskningsprojekt 2009
Dansk titel
Brug af kvindelige kønshormoner og risiko for kardiovaskulær sygdom. Et nationalt kohorte studie.
Herunder risikoen for blodprop i hjertet ved p-pille behandling og risikoen for apopleksi ved brug af hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen.
Baggrund, formål og metode
Kvindelige kønshormoner benyttes hyppigt til kvinder i alle aldre. I den fertile alder benyttes p-piller som prævention, i og efter overgangsalderen som hormon tilskud for at afhjælpe overgangsalder relaterede symptomer.
Der udvikles til stadighed nye p-piller med lavere doser og nyere hormoner. De sundhedsmæssige konsekvenser af p-pille brug er ofte vanskelige at belyse, da sygdom hos yngre kvinder er sjælden. Det kræver meget store studier for at påvise en risiko eller gavnlig effekt overfor sygdom.
Hormoner i forbindelse med overgangsalderen har været hyppigt anvendt, idet man ud fra særlig amerikanske beskrivende studier fandt, at ikke blot var de effektive overfor hede-svede ture, men de havde også en samlet gavnlig effekt overfor sygdoms udvikling. Det var kendt at hormon behandling øgede risikoen for brystkræft, men der var fundet opvejet af en gavnlig effekt på hjerte, kar og knogler. For at komme det forhold til livs at kvinder i USA der har råd til at tage hormon var sundere, iværksatte man en stor lodtræknings undersøgelse. Den måtte imidlertid stoppes før tid, da den beskyttende effekt overfor udvikling af hjertesygdom ikke blev fundet. Herefter har der været mange spørgsmål, idet det kun var 2 af mere end 20 behandlinger der var blevet testet i studiet.
I Danmark har man registreret alt medicin solgt på danske apoteker siden 1995. Ved kobling til andre nationale registre er det muligt at lave analyser på hele den danske kvindelige befolkning i anonymiseret form.
Dette projekt har to hovedformål.
Dels at belyse risikoen for blodpropper i hjertet ved forskellige typer p-pille behandling og belyse om nogen kvinder tåler behandlingen dårligere.
Dels at belyse risikoen for blodprop eller blødning i hjernen ved forskellige typer behandling med kvindelige kønshormoner if forbindelse med overgangsalderen og belyse risikoen ved samtidig behandling for sygdomme der i sig selv øger risikoen, således man kan vejlede individuelt.
Ny viden
Der er i det skitserede studie en enestående mulighed på verdensplan for at belyse risikoen ved forskellige typer p-piller overfor risikoen for blodprop i hjertet.
Desuden er der behov for viden om andre måder at indtage hormoner i forbindelse med overgangsalderen og andre typer og doser kan nedsætte den fundne risiko for hjerneblødning og blodprop i hjernen.
Betydning
Projektet vil blive den første storstilede undersøgelse af risikoen ved brug af p-piller i en hel nation af kvinder. Der er ikke gennemført tilsvarende undersøgelser tidligere.
Desuden vil den bidrage med vigtige brikker i forståelse af ricisi for blodprop og blødning i hjernen forbundet med brug af hormoner i forbindelse med overgangs alderen, idet mange igangværende undersøgelser blev stoppet da en stor amerikansk lodtræknings undersøgelse blev stoppet i 2002.
Projektet benytter eksisterende data.
Projektstart 2010-02-01
Projektet forventes afsluttet 2012-01-31