Generelle regler

Der er visse betingelser og regler som skal overholdes både for at søge forskningsmidler og ligeledes hvis man opnår støtte.

  • Det er kun medlemmer af Hjerteforeningen, der kan søge støtte fra forskningspuljerne.  Du kan blive medlem via hjemmesiden, www.hjerteforeningen.dk
  • Som bevillingsmodtager er du hovedansvarlig overfor Hjerteforeningen, og forpligter dig til at bevillingen anvendes til det formål, den er givet til samt at betingelserne for at modtage forsk-ningsstøtte overholdes.  Navn og bevillingsnummer anføres ved alle henvendelser
  • Bevillingen kan kun komme til udbetaling, såfremt du er ansat i en dansk forskningsinstitution, som udover selve forskningsmiljøet også varetager administration af forskningskonto af såvel faste bevillinger som udbetaling/overførsler af løn, pension, feriepenge, skat etc.
  • Er du stipendiemodtager forpligter du dig til at holde ferie indenfor perioden, hvor bevillingen er aktiv.  Bevillinger på hhv. 6/12/18 mdr. skal afholdes 3/6/9 ugers ferie.  Eller i samme forhold til antal bevilgede mdr.
  • I perioder med længerevarende sygdom/graviditet/barsel eller anden orlov søger og modtager din arbejdsgiver lønrefusion.  Det er således også din arbejdsgiver, der i disse perioder står for lønudgiften.  På samme informationsniveau som ovenfor din arbejdsgiver, er du forpligtet til at informere Hjerteforeningen om sygdoms-/orlovsperioden og sætte stipendiet i bero når orlovsperioden begynder.  Når du genoptager projektarbejdet, giver du Hjerteforeningen be-sked og stipendiet kan atter genoptages.
  • Hjerteforeningens midler må ikke anvendes til administrationsgebyr eller anden type “over-heads” i statens institutioner, i regionale eller kommunale institutioner.
  • Hjerteforeningen giver ikke støtte til forskning, hvor indgår forsøg med hunde og katte eller embryonale stamceller.
  • Ansøgere der i 5 år forud for den 31. december 2011 og frem har modtaget, modtager eller forventer at modtage støtte fra tobaksindustrien, det vil sige virksomheder/koncerner/fonde etc., hvis udbytte i betydende omfang stammer fra tobak, kan ikke i 10 år efter udbetaling modtage støtte fra Hjerteforeningen.
  • Hjerteforeningen har den regel, at bevillingen skal være påbegyndt indenfor 1 år og alminde-ligvis være brugt senest 3 år efter bevillingsdato.  Herefter bortfalder bevillingen og må søges på ny.
  • Du skal oprette en særlig konto alene til Hjerteforeningens bevilling.  Regnskab og rapport af-lægges selvsagt efter projektets afslutning og senest 3 år efter bevillingsdato.  Regnskabet skal bestå af udskrifter fra selve lønsystemet/forskningskontoen samt tilhørende bilag.  Regnskabet underskrives af bevillingshaver, som hovedansvarlig for at bevillingsbetingelserne er overholdt og sendes via postvæsenet.
  • Afsluttende rapport – aflægges via det elektroniske ansøgningssystem.
    Beskriv projektets formål og de resultater der er opnået i et alment forståeligt dansk sprog uden brug af faglige/tekniske udtryk.  Er resultaterne til væsentlig oplysning for den almene befolkning, bliver rapporten offentliggjort på hjemmesiden og koblet til den i forvejen danske lægmandsbeskrivelse af projektet.
  • Hjerteforeningen forventer bevillingen tilbagebetalt såfremt projektet medfører et økonomisk overskud.
  • Publikationer/offentliggørelse af projektet skal anføres at projektet er støttet af Hjerteforenin-gen.  Særtryk af de efterfølgende videnskabelige publikationer kan vedhæftes afrapporterin-gen eller sendes via mail til Hjerteforeningen.  Inden evt. omtale af projektet i dagspressen orienteres Hjerteforeningen, oplys i den forbindelse at projektet er støttet af Hjerteforeningen.  Praktisk hjælp gives gerne.
  • Hjerteforeningen forventer at du står til rådighed for afdelingen for Kommunikation, og ved be-hov er villig til at holde et foredrag i et af vores rådgivningscentre eller lokalkomitéer.
  • Hjerteforeningen forbeholder sig ret til at søge om hel eller delvis finansiering, af den til projektet bevilgede støtte, via andre private fonde.  Hvis du ikke ønsker, at foreningen forsøger refinansiering af projektet, bedes du gøre os opmærksom herpå inden 14 dage.
  • Såfremt bevillingsbetingelserne ikke overholdes, har ansøger, vejleder og den instituti-onsansvarlige afskåret sig fra yderligere støtte fra Hjerteforeningen indtil forholdene er bragt i orden.