Støtte til kvindeforskning i 2011
Hjerteforeningen udskrev tidligere på året en forskningskonkurrence for at sætte større fokus på emnet "Kvinder og Hjertekarsygdom". Hjerteforeningen modtog i den forbindelse 14 forskningsprojekter, hvoraf Hjerteforeningens forskningsudvalg udpegede 3 projekter til at gå videre i konkurrencen.
Hjerteforeningen valgte herefter at sammensætte et nordisk forskningsråd bestående af 3 medlemmer til at bedømme projekterne, ledsaget af en formand, dr. med. Erik Juhl fra Hvidovre Hospital, vælge det bedste og dermed det vindende forskningsprojekt, som på sigt vil komme de danske kvindelige hjertepatienter til gode.
Den 25. oktober 2011 blev så dagen, hvor spændingen blev udløst. De 8.000.000 kroner blev bevilget til:
Eva Prescott, Bispebjerg Hospital
Projekttitel - IPower - Improve Diagnosis and Treatment of Women with Angina Pectoris and Microvessel Disease - A Danish National Research Initiative. Læs om projektet
Bevilget Kr. 8.000.000![]()

Hjerteforeningens formand prof., overlæge, dr.med. Peter Clemmensen overrækker hermed chekken på 8.000.000 kroner til prof., overlæge, dr.med. Eva Prescott.
Det hidtil største millionbeløb i Hjerteforeningens historie der er givet til et enkelt forskningsprojekt.
Du kan også være med til at gøre en forskel ved at støtte op om budskabet "Kvinder og Hjertekarsygdom". Besøg hjemmesiden "Elsk Hjertet" og støt den gode sag.