Tips til at spare på saltet

Sådan sparer du på saltet
- Brug mindre salt i madlavningen og væn dine smagsløg til mindre salt
- Smag på maden, før du spiser den, måske er det slet ikke nødvendigt at komme mere salt på
- Brug flere krydderier end du plejer både friske og tørrede krydderier. Brug gerne stærkt smagende krydderier som peber, chili, ingefær, hvidløg m.m.
- Begræns færdiglavede supper, saucer og færdigretter
- Begræns indtaget af marineret kød eller lav din egen marinade
- Brug rester fra aftensmaden til pålæg frem for færdigkøbt pålæg
- Begræns indtaget af fastfood og chips
- Spis kiks og nødder uden salt
- Vær opmærksom på at rygning nedsætter smagssansen
- Hvis du er ældre, skal du være opmærksom på, at din smagssans kan være svækket
- Køb grønne oliven uden sten. Tør dem i ovnen i 10-12 timer ved 50-60 grader
- Køb de små syltede kapers i glas, ikke kapersbær på stilk
- Brug parmasan i stedet for salt. Riv den selv og meget gerne, og gerne meget fint. Parmasan er god til kylling, kød, pastaretter og brøddej
- Prøv ansjosfileter, som du køber på glas eller dåse. Tør dem ved at lægge dem på et stykke køkkenrulle
Gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet, når du køber ind
|
|
Sammenlignet med andre fødevarer af samme type lever produkter med Nøglehullet og Fuldkornslogoet op til et eller flere af følgende krav: Mindre og sundere fedt, mindre sukker, mindre salt og flere kostfibre. Værd dog opmærksom på at Nøglehulsmærket på nuværende tidspunkt ikke indeholder krav til salt i fx pålæg med kød, fisk og ost, så tjek næringsdeklarationen for indholdet af salt.