Hvorfor er salt en risikofaktor for hjertekarsygdomme

Natrium kan være med til at hæve blodtrykket
Salt indeholder Natrium, og for meget Natrium kan være med til at hæve blodtrykket. Natrium binder vandet i kroppen, og da nyrerne ikke kan udskille Natrium, er det derved med til at hæve blodtrykket.
Undersøgelser viser også, at et højt forbrug af salt på længere sigt kan gøre signifikant skade på hjertets muskulatur og blodkarrenes funktion uafhængigt af blodtrykket.
Indtaget af meget salt er derfor en risikofaktor for udviklingen af hjertekarsygdomme uanset din alder, men det er især vigtigt at mindske saltindtaget hos personer, der allerede har forhøjet blodtryk, ældre og overvægtige, da disse grupper har en øget følsomhed overfor salt.
Selv en beskeden reduktion af det daglige saltindtag vil kunne sænke blodtrykket og forebygge en lang række dødsfald som følge af iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde hvert år.