Rygestop
Dit hjerte mærker det straks
De sygdomme, der hurtigst reagerer på et rygestop, er hjertekarsygdomme. Allerede 20 minutter efter, at du har slukket din sidste cigaret, bliver dit blodtryk og din puls normal. Dermed bliver iltningen i din krop bedre – noget som har væsentlig indflydelse på dit hjerte. Herefter går det kun fremad for dit hjerte – efter blot et døgn er din risiko for at få en blodprop i hjertet mindre end før.
Mange har klaret det før dig
100.000 danskere valgte at holde op med at ryge i 2004.
Så selvom du i starten synes, at et rygestop er uoverkommeligt, så tænk på, at rigtig mange har klaret det før dig! Selvom du har prøvet et rygestop før uden vedvarende held, er der ingen grund til at miste modet. Hvis du har prøvet et rygestop før, er der større chance for, at det lykkes for dig anden, tredje, fjerde eller femte gang.
Fysisk og psykisk støtte
Du fordobler dine chancer for at forblive røgfri, hvis du bruger et nikotinpræparat, som tager en stor del af den fysiske rygetrang. Præparaterne findes som plaster, tyggegummi, tabletter, som lægges under tungen, inhalator, næsespray og sugetabletter. Lægen kan også ordinere et medicinsk præparat – der findes flere forskellige. Du kan roligt bruge nikotinpræparater som hjertepatient. De fleste har kun brug for nikotinerstatning i en til tre måneder. Herefter bør du nedtrappe brugen.
Hjerteforeningens rådgivningscentre tilbyder rygestopkurser, hvor du kan møde andre i samme situation som dig. Som medlem af Hjerteforeningen får du kurset til særlig medlemspris.
Så hurtigt går det
Efter 20 minutter: Blodtryk og puls bliver normale, så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre.
Efter 8 timer: Konditionen er forbedret.
Efter 24 timer: Risikoen for at få en blodprop er allerede formindsket.
Efter 48 timer: Kulilten i blodet er væk. Lugte- og smagssans begynder at blive normal.
Efter 4 uger: Hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner.
Efter 1 år: Risikoen for at få hjertesygdomme er halveret.
Efter 5 år: Risikoen for at få en hjerte- eller karsygdom er næsten den samme som for dem, der aldrig har røget.
Efter 10 år: Risikoen for lungekræft er faldet med 50 %.
Efter 15 år: Risikoen for at få lungekræft er næsten den samme som for dem, der aldrig har røget.
Kilde: Geriatric (Amerikansk tidsskrift) 1993, Helbredsfordele ved rygeophør. Tobaksskaderådet.1996. Rygning og dit hjerte.
Syv gode råd til rygestop
- Beslut dig for en fast stopdato
- Forbered dig grundigt – for eksempel med rygestopmateriale
- Gør rygestoppet til dit vigtigste mål nogle uger før det planlagte tidspunkt
- Hent støtte og gode råd hos dine nærmeste
- Brug nikotinerstatning – så har du lettere ved at holde op
- Beløn dig selv for ikke at ryge hver dag
- Husk, at en enkelt cigaret er nok til at starte igen
Festryger eller storryger
Der er klar sammenhæng mellem, hvor meget du ryger og din risiko for sygdom. Du har op til fire gange større risiko for åreforkalkning i hjertet, hvis du er storryger: Det vil sige, hvis du ryger mere end 15 cigaretter om dagen.
For udvikling af iskæmisk hjertesygdom er det dit aktuelle forbrug, der har størst betydning. Ved rygerlunger og lungekræft har det størst betydning, hvor lang tid du har røget. Der er ingen nedre grænse for rygningens skadelige effekt på hjertet. Blot få cigaretter dagligt øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom og død. Snus og vandpiber er sundhedsskadelige ligesom anden tobak.
Light-cigaretter gør ikke rygning sundere. Hvis du skifter til light-cigaretter, inhalerer du kraftigere og sætter dit forbrug i vejret. Det samme gælder, hvis du er storryger og halverer dit forbrug – du vil typisk kompensere ved at inhalere kraftigere.
