Passiv rygning
Risikoen for iskæmisk hjertesygdom er øget, hvis du bliver udsat for passiv rygning
Passiv rygning er betegnelsen for den tobaksrøg, som en person bliver udsat for ved at indånde andres røg.
Den såkaldte side-strøms-røg opstår ved forbrænding af tobak og indeholder de sammen stoffer, som den røg, de aktive rygere inhalerer ved rygningen. Røgen indeholder flere tusinde forskellige skadelige stoffer.
En ryger får selv omkring 20 % af røgen. Resten går ud i omgivelserne sammen med den røg, som rygeren puster ud i rummet. På den måde får passive rygere også de skadelige stoffer som for eksempel tjære, nikotin og kulilte. Hvis den passive ryger selv er ryger er han endnu mere udsat, fordi han både inhalerer røgen fra sin egen cigaret og fra side-strøms-røgen.
Du kan blive syg af passiv rygning
Hvis du er udsat for passiv rygning i mange timer dagligt, bliver din risiko for iskæmisk hjertesygdom øget. Det betyder, at du har øget risiko for at få eksempelvis hjertekrampe og blodprop i hjertet. Specielt nikotin og kulilte øger risikoen for udvikling af hjertesygdomme.
- Risikoen for hjertesygdom ved passiv rygning for ikke-rygere er øget med 30 %, og for de mest udsatte grupper på arbejdspladsen tyder undersøgelser på, at risikoen er omtrent tre gange større end for ikke-udsatte
- Risiko for lungekræft ved passiv rygning for ikke-rygere er øget med 25 % i forhold til ikke udsatte, og for de mest udsatte grupper på arbejdspladsen tyder undersøgelser på, at risikoen er omkring 100 % over risikoen for ikke eksponerede
- Passiv rygning giver risiko for kroniske symptomer i luftveje, nedsat lungefunktion og infektioner samt måske forværring af astma
- Passiv rygning giver øget risiko for karsygdomme i hjernen, brystkræft og nedsat vækst af fostre hos gravide
- Passiv rygning giver øget sygefravær og risiko for tidligt arbejdsophør.
Derudover er der en række akutte gener ved den passive rygning. Nogle af de almindelige gener er:
- Lugtgener
- Svie og irritation i øjnene
- Tørhed og irritation i halsen
- Let til hoste
- Hovedpine
- Astmaanfald
Regler om røg i det offentlige rum
Efter at danskerne fik en rygelov i august 2007 er det som hovedregel ikke længere tilladt at ryge i offentlige rum. Det gælder både offentlige og privatejede rum, hvor offentligheden har adgang – altså også transportmidler som for eksempel taxier.
Eksempler på offentlige rum, hvor rygeloven gælder er: Posthuse, socialcentre, butikker, butikscentre, banker, rejsebureauer, teatre, biografer, kulturhuse, museer, bankolokaler, biblioteker, idrætsklubber, sportshaller, undervisningslokaler, venteværelser, ventesale, indgangspartier, elevatorer, trappeopgange, korridorer, toiletter og rum, hvor folk passerer og opholder sig.
På jobbet er det tilladt at ryge på enmandskontorer, i rygerum eller rygekabiner.
På beværtninger uden servering af mad, og som er under 40 m2 (små værtshuse) er det tilladt at ryge. Det gælder også i rygerum på cafeer, restauranter, spisesteder, hvor der ikke serveres mad og drikke
På skoler, institutioner og i dagplejen er rygning for ansatte tilladt i rum, hvor børnene ikke opholder sig. I dagplejen er det ikke tilladt at ryge, mens der passes børn.
På plejehjem, døgninstitutioner og botilbud kan den enkelte beboer beslutte, om der må ryges i værelset eller boligen, der er pågældendes private hjem. Det kan dog pålægges beboeren ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der.
På efterskoler, kostskoler og højskoler kan det besluttes, at det er tilladt, at eleverne ryger i rygerum og på deres egne værelser.
Sygehuse kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter eller pårørende at ryge.
