Kalorieforbrænding ved træning
Se hvor meget energi forskellige aktiviteter forbrænder
Hvis vægttab er målet med din træning, får du her ideer og information om, hvor meget energi forskellige aktiviteter forbrænder:
Energiforbrug for en person på 65 kg
- Rulleskøjter 7,3 kcal/min
- Gåtur i skoven 5,3 kcal/min
- Løbetur (10km i timen) 12,5 kcal/min
- Boksetræning: 9 kcal/min
- Yoga 4 kcal/min
Der er individuelt, hvor meget den enkelte person vil forbrænde, så tallene er cirkaangivelser. Jo mere man vejer, jo mere forbrænder man ved en aktivitet især hvis det er en aktivitetsform, hvor man flytter sin egen vægt som fx løb.
Mange pulsure angiver et antal forbrændte kalorier efter motion. Pulsurene kan vise op til 40% flere kalorier end man reelt har forbrændt, så brug tallet som en cirkaangivelse og ikke en opskrift på, hvor meget ekstra du må spise.
Uanset hvilken motionsform du vælger, så øger motion kalorieforbrændingen, mens du er aktiv og i timerne efter, hvor stofskiftet stadig er højt på grund af den motion, du netop har dyrket. En øget muskelmasse ”koster” også flere kalorier i hvile, og derfor vil du forbrænde mere energi hele døgnet, hvis du træner musklerne regelmæssigt. Når energiforbruget er større end energiindtaget taber du dig, og motion er derfor et rigtig godt middel til vægttab.