Sådan gør du
For at overleve et hjertestop er det helt afgørende at modtage førstehjælp inden for få minutter
Sker det ikke, kan personen være død, når den professionelle hjælp når frem.
Problemet i Danmark er dog, at alt for få mennesker ved, hvordan de skal yde hjælp, hvis de bliver vidne til et hjertestop. Det er nemlig altafgørende, at personer, der overværer et hjertestop, kan bidrage med førstehjælp - som en vigtig del af overlevelseskæden ved hjertestop.
Overlevelseskæden består af:
Tidlig alarmering
Det er vigtigt, at der slås alarm på 1-1-2, så snart det er konstateret, at der er tale om et hjertestop.
Tidlig hjertemassage
I tidsrummet fra der er slået alarm til ambulancen når frem, kan du som tilstedeværende gøre en stor indsats. Ved at give hjertemassage og kunstigt åndedræt, sørger du for, at hjernen får ilt.
Hjertestarter støder hjertet i gang
Hvis der findes en hjertestarter på stedet, anvendes denne, og en stemme vejleder i, hvordan apparatet helt præcis anvendes.
Ambulancen medbringer en såkaldt defibrillator, det vil sige et apparat, der afgør, om hjertet skal stødes i gang.
Tidlig avanceret hjertestopbehandling
Her er der blandt andet tale om medicinsk behandling, som kan foretages i ambulance eller på hospital.
- Sørg for, at der ikke er nogen fare på ulykkesstedet – at der eksempelvis ikke er voldsom trafik tæt på stedet, hvor du skal give hjertestart
- Undersøg om personen er bevidstløs – se, lyt, føl efter vejrtrækning
- Tal til og rusk personen. Reagerer personen ikke, er personen bevidstløs
Trækker personen ikke vejret normalt – tilkald straks hjælp, ring 1-1-2
- Giv hjertemassage og kunstigt åndedræt - har du ikke lært eller vil du ikke give kunstigt åndedræt, da kun hjertemassage
- Placer hænderne midt på brystkassen og tryk 100 gange i minuttet. Brystkassen skal trykkes 5 centimeter ned
- Giv herefter kunstigt åndedræt. Blæs luft ind gennem munden 2 gange
- Skift mellem hjertemassage og kunstigt åndedræt - henholdsvis 30 tryk og 2 indblæsninger uden pauser
- Brug en hjertestarter, hvis en sådan findes
- Fortsæt indtil ambulancefolkene tager over
En hjertestarter – også kaldet defibrillator – støder hjertet i gang.
Hurtig brug af hjertestarter øger chancen betydeligt for at overleve et hjertestop.
Tidligere blev hjertestartere kun fremstillet til brug for fagfolk. I dag er en hjertestarter designet med henblik på, at alle kan anvende den.
Der findes hjertestartere på mange offentlige steder.
En hjertestarter er let at anvende, og det er vigtigt at vide, at du ikke kan skade den person, der har hjertestop. Når du tænder apparatet, vejleder en stemme dig i, hvad du helt præcis skal gøre.
En undersøgelse fra Chicagos lufthavne - hvor hjertestarterne er meget let tilgængelige, og hvor befolkningen bruger hjertestarterne - har vist en overlevelse på 60-70 % efter hjertestop.
Hjerteforeningen anbefaler, at der findes hjertestartere i det offentlige rum på steder, hvor der er risiko for et hjertestop mindst hvert andet år.
Register over hjertestartereI Danmark findes der mange private hjertestartere hos virksomheder eller organisationer, men desværre bliver de sjældent brugt, fordi kun meget få ved, at de er der. Projektet "Hurtig Hjælp med Hjertestarter" skal indsamle oplysninger om hvor der findes hjertestartere i hele Danmark, og gøre denne vigtige viden tilgængelig for alle, og særligt for Alarmcentralen i Storkøbenhavn.
Læs mere om projektet på www.hjertestarter.dk
- sørg for at der ikke er nogen fare på ulykkesstedet – at der eksempelvis ikke er voldsom trafik tæt på stedet, hvor du skal give hjertestart
- undersøg om personen er bevidstløs – se, lyt, føl efter vejrtrækning
- tal til og rusk personen. Reagerer personen ikke, er personen bevidstløs
- råb om hjælp
- undersøg om personen trækker vejret
- bøj personens hoved tilbage og løft hagen op. Se, føl og lyt efter vejrtrækning
- tilkald hjælp
- trækker personen ikke vejret normalt – tilkald straks hjælp, ring 1-1-2
- giv hjertemassage og kunstigt åndedræt
- placer hænderne midt på brystkassen og tryk 80 til 100 gange i minuttet. Brystkassen skal trykkes fire, fem centimeter ned. Giv herefter kunstigt åndedræt. Blæs luft ind gennem munden 2 gange
- skift mellem hjertemassage og kunstigt åndedræt - henholdsvis 30 tryk og 2 indblæsninger uden pauser. Brug en hjertestarter, hvis en sådan findes
- fortsæt indtil ambulancefolkene tager over.
Brug en hjertestarter
En hjertestarter – også kaldet defibrillator – støder hjertet i gang. Hurtig brug af hjertestarter øger chancen betydeligt for at overleve et hjertestop. Tidligere blev hjertestartere kun fremstillet til brug for fagfolk. I dag er en hjertestarter designet med henblik på at alle kan anvende den.
En hjertestarter – også kaldet defibrillator – støder hjertet i gang. Hurtig brug af hjertestarter øger chancen betydeligt for at overleve et hjertestop. Tidligere blev hjertestartere kun fremstillet til brug for fagfolk. I dag er en hjertestarter designet med henblik på at alle kan anvende den.
Der findes hjertestartere på mange offentlige steder.
En hjertestarter er let at anvende, og det er vigtigt at vide, at du ikke kan skade den person, der har hjertestop. Når du tænder apparatet, vejleder en stemme dig i, hvad du helt præcis skal gøre.
En undersøgelse fra Chicagos lufthavne - hvor hjertestarterne er meget let tilgængelige og hvor befolkningen bruger hjertestarterne - har vist en overlevelse på ca. 60 -70 % efter hjertestop. Hjerteforeningen anbefaler, at der findes hjertestartere i det offentlige rum på steder, hvor der en risiko for et hjertestop mindst hvert andet år.
Register over hjertestartere
I Danmark findes der mange private hjertestartere hos virksomheder eller organisationer, men desværre bliver de sjældent brugt, fordi kun meget få ved at de er der. Projektet "Hurtig Hjælp med Hjertestarter" skal indsamle oplysninger om hvor der findes hjertestartere i hele Danmark, og gøre denne vigtige viden tilgængelig for alle, og særligt for Alarmcentralen i Storkøbenhavn.
Læs mere om projektet på www.hjertestart.dk
Overlevelseskæden
For at overleve et hjertestop er det helt afgørende at modtage førstehjælp inden for få minutter. Sker det ikke, kan personen være død, når den professionelle hjælp når frem. Problemet i Danmark er dog, at alt for få mennesker ved, hvordan de skal yde hjælp, hvis de bliver vidne til et hjertestop. Det er nemlig altafgørende, at personer der overværer et hjertestop, kan bidrage med førstehjælp - som en vigtig del af overlevelseskæden ved hjertestop.
Overlevelseskæden består af:
- Tidlig alarmering: Det er vigtigt, at der slås alarm på 112, så snart det er konstateret, at der er tale om et hjertestop.
- Tidlig hjertemassage: I tidsrummet fra der er slået alarm til ambulancen når frem, kan du som tilstedeværende gøre en stor indsats. Ved at give hjertemassage og kunstigt åndedræt, sørger du for, at hjernen får ilt.
- Hjertestarter støder hjertet i gang: Hvis der findes en hjertestarter på stedet, anvendes denne, og en stemme vejleder i, hvordan apparatet helt præcis anvendes. Ambulancen medbringer en såkaldt defibrillator, det vil sige et apparat, der afgør, om hjertet skal stødes i gang.
- Tidlig avanceret hjertestopbehandling: Her er der blandt andet tale om medicinsk behandling, som kan foretages i ambulance eller på hospital.
Se Hjerteforeningens film om hjertestart
Tag et kursus i hjertestart
En række organisationer udbyder kurser i førstehjælp. Vær opmærksom på, at priserne kan variere en del.
Hjerteforeningens kurser i hjertestart
Hjerteforeningens rådgivningscentre afholder tre timers kurser i hjertestart – i de lokale rådgivningscentre rundt om i landet. Vi skræddersyr også kurser til virksomheder og foreninger.
Kurserne indeholder:
- Teori
- Praktisk øvelse på dukker i kunstigt åndedræt og udvendig hjertemassage
- Anvendelse af hjertestarter
Ring og hør nærmere om priser og indhold i dit lokale rådgivningscenter.
De mest stillede spørgsmål om genoplivning
Hvor længe skal jeg fortsætte genoplivningen?
Det afhænger af din fysiske form, hvor længe du kan klare at udføre genoplivning. Men i gennemsnit kan du klare et kvarter. Hvis du føler dig svimmel eller på anden måde selv bliver dårlig, er det vigtigt at tage en kort pause og trække vejret roligt igennem et par gange. Er du fortsat dårlig så stop genoplivningen og vent til ambulancen når frem.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har lyst til at give kunstigt åndedræt på en person med hjertestop?
Hvis det er dig meget imod at give kunstigt åndedræt, så gå direkte til hjertemassage. Det er vigtigere at give hjertemassage uden kunstigt åndedræt end helt at undlade at gøre noget. Den bedste er dog både at give kunstigt åndedræt og hjertemassage.
Kan det være skadeligt at give hjertemassage på en hjertepatient?
Du kan under ingen omstændigheder gøre mere skade end gavn, uanset hvilken hjertesygdom personen har. Ved et hjertestop er det altid bedre at gøre noget end ikke at gøre noget.
Hvad kan der ske, hvis jeg giver forkert hjertemassage?
Der kan ske skader på ribben og indre organer, men risikoen skal ikke hindre dig i at udøve den livsvigtige førstehjælp. Hvis personen genoplives, kan lægerne behandle eventuelle skader på ribben og organer.
Hvorfor skal man ikke tjekke puls, når man konstaterer et hjertestop?
At undersøge puls er svært og tidskrævende og er forbundet med stor usikkerhed. Derfor har Dansk Råd for Genoplivning valgt at udelade pulstjek fra retningslinierne for genoplivning ved hjertestop.
