Madpakker
De fleste af os, der dagligt smører madpakker til vores børn, kender det. Hvad skal jeg nu komme i madpakken i dag?
Leverpostej, spegepølse, torskerogn eller måske pålægschokolade. Det samme dag efter dag. Men fortvivl ikke – børn i 3-4-årsalderen er ofte konservative og føler sig godt tilpas med en madpakke uden de store overraskelser.
Brug aftensmaden
Har du alligevel lyst til at forny madpakken – uden at det kræver voldsomt megen tid – er det en god idé at tænke middagsmaden ind i madpakken. Skal I have frikadeller til aftensmad, så steg nogle ekstra – en frikadelle i madpakken er et sikkert hit hos de fleste børn, ligesom et stegt kyllingelår ofte vækker begejstring.
Forskellige slags pålæg
Der er også masser af muligheder for at købe færdigt pålæg. Udbuddet af pålæg er efterhånden stort i de fleste supermarkeder, og det er muligt at finde pålæg af enhver tænkelig art inden for produktkategorierne kød, fisk og ost, som både smager godt og har et begrænset fedtindhold.
Smører du fx fire madder til madpakken, så vælg magert pålæg på to madder, middelfedt pålæg på en mad og fedt pålæg på den sidste mad. Så er balancen i orden, og der er plads til alle pålægstyper.
Indholdet af vitaminer og mineraler varierer fra pålægstype til pålægstype. Fisk er fx en god kilde til D-vitamin, jod, selen og omega-3 fedtsyrer. Kød indeholder meget jern og ost meget calcium. Så sørg for at veksle mellem de forskellige pålægstyper.
Mængden har stor betydning
Mængden af pålæg i forhold til brødmængden betyder mindst lige så meget som indholdet af fedt. Fx er der lige meget fedt i pålægschokolade og Nutella, men mens pålægschokoladen lægges på brødet i tynde stykker, er man tilbøjelig til at smøre et ret tykt lag Nutella på.
To stykker pålægschokolade på en skive franskbrød indeholder 2-3 g fedt, mens et almindeligt lag Nutella på en skive franskbrød typisk har et fedtindhold på ca. 5 g.
Også mager ost og andet magert pålæg har et vist fedtindhold. Hvis du kommer ekstra meget på brødet, fordi der er tale om magre produkter, så kan du hurtigt komme op på et samlet fedtindhold, der er for højt.
En skive 45 % ost på et halvt stykke rugbrød indeholder fx ca. 3 g fedt, mens samme mad med 2 skiver 30 % ost indeholder ca. 4 g fedt.
Frugt og grønt skal også i madpakken
Frugt og grønt hører med i en sund madpakke. Køb små hele frugter og grønsager eller skær større frugter og grønsager i mindre stykker – det er lettere for dit barn at spise en gulerod, der er skåret ud i stave end at give sig i kast med en hel gulerod.
Spiseklar frugt
Skræl evt. frugten. Skrællen kan smage bittert eller give en ubehagelig følelse i munden (som fx ferskenskræl). For at forhindre at æbler, der er skrællet og skåret i både, bliver brune, kan du dryppe dem med citron.
Smag dem allesammen
Lad dit barn smage forskellige frugter og forskellige sorter. Kan dit barn fx ikke lide grønne æbler, så prøv med røde æbler næste gang.
Giv barnet 400 g frugt og grønt om dagen
Der er ingen anbefalinger for frugt og grønt til børn under 4 år, men børn fra 4 til 10 år anbefales at spise cirka 400 g frugt og grønt om dagen. Mængden øges, efterhånden som barnet og barnets appetit vokser. Et barn på 4 år kan måske ikke helt spise 400 g om dagen, mens et barn på 10 år sagtens kan spise mere.
Frugtjuice hører inden for de anbefalede 400 g frugt og grønt, men højst med 1 dl (100 g) om dagen. Kartofler tæller ikke med i de anbefalede 400 g frugt og grønt om dagen. Men kartofler er sunde og fedtfattige, og en kartoffelmad er et godt valg til madpakken.
