Fakta om kondition

Forskel på pigers og drenges konditionstal - hvorfor?

Hvis en pige og en dreng begge løber 1000 meter, vil drengen får et højere kondital. Hvordan kan det være?

Forskerne kan ikke give et entydigt svar. Et kondital er et udtryk for, hvor meget ilt en person optager. Det skal ikke ses som points eller en karakter. Når piger og drenge løber lige langt, har drengene optaget mere ilt. Denne forskel findes i alle typer af konditests. Der kan være 2 forklaringer.

Den ene er, at piger har en bedre nyttevirkning, dvs. de kan løbe med et mindre energiforbrug end drenge på en given hastighed. Den anden forklaring er, at piger kan løbe med en større andel anaerobt arbejde, dvs at de bruger energireserver i stedet for ilt. Den første forklaring er den mest sandsynlige.

Mere fakta om kondition
Har du brug for at vide mere om kondition, så læs mere på Hjerteforeningens konditionssider
Er du lærer, kan du med fordel bruge faktaarket som en del af undervisningen.

bliv medlem gratis