Bliv frivillig ved ECCO Walkathon
Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 13.07.2010
Pengene fra ECCO Walkathon går i år til forskning i medfødte hjertesygdomme samt rekreationsophold for hjertebørn og deres familier, hvor de får kræfter til at klare hverdagen.
Deltagerne vælger mellem en seks eller ti kilometers rute, og traditionen tro går en masse kendte for den gode sag - blandt andet Hjerteforeningens ambassadører Christian Bitz, cand.scient. i human ernæring og Kenneth Carlsen, tidligere professionel tennisspiller.
Vi mangler frivillige
Som frivillig hjælper på selve dagen er du blandt andet med til at udlevere start-kits, gåbeviser og vise vej langs ruten. Kom og vær med til en sjov dag, hvor du møder mange glade mennesker og forventningsfulde børn.
Vil du høre mere om at blive frivillig ved ECCO Walkathon 2010, så udfyld nedenstående formular og send os dine kontaktoplysninger og foretrukne Walkathon by.


