Undersøgelser
Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 23.10.2009
Der eksisterer en lang række undersøgelser, som kan hjælpe til at diagnosticere en eventuel hjertekarsygdom. Vi har beskrevet de vigtigste af dem neden for.
Hvilken undersøgelse og hvor mange man skal have gennemført afhænger bl.a. af symptomerne, risikofaktorer, tidligere problemer med hjertet, og hvordan lægen fortolker disse forskellige faktorer.
Når du undersøges for evt. hjertekarsygdom, vil undersøgelserne til at begynde med ofte være meget enkle og kan efterhånden udvides til at blive mere komplicerede.
Nogle af undersøgelserne er ikke-invasive, dvs. der føres ikke nåle eller instrumenter ind i kroppen, og der tilføres ikke væsker ind i blodårerne. De undersøgelser, der indebærer et større eller mindre indgreb, kaldes invasive undersøgelser.
Ikke-invasive undersøgelser:
- Elektrokardiogram (EKG) (hjertekardiogram)
- Holter-monitorering (ambulant elektrokardiogram)
- Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi)
- Arbejdstest
- CT-scanning
Invasive undersøgelser:
- Blodprøver
- Koronar arteriografi (KAG)
- Myocardiescintigrafi
- Transesophageal ekkokardiografi (TEE)


