Hjerteklapsygdom

Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 30.10.2009

Hjertet har to halvdele, som hver er delt op i et forkammer og et hjertekammer. Blodet pumpes gennem hjertet, når hjertemusklen trækker sig sammen. Højre side af hjertet pumper blod ud til lungerne og venstre side ud til hele kroppen. Hjerteklapperne åbner og lukker som ventiler, der sørger for at lede blodet gennem hjertet i den rigtige retning.

Mitralklappen er klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.
Aortaklappen er klappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aorta).
Trikuspidalklappen er klappen mellem højre forkammer og højre hjertekammer.
Pulmonalklappen er klappen mellem højre hjertekammer og lungepulsåren.

Hjerteklapsygdom opstår hyppigst i mitralklappen og aortaklappen og medfører, at klapperne ikke kan åbne og/eller lukke ordentligt.

Der findes to hovedtyper af hjerteklapsygdomme:

Stenose

Hjerteklappen er sammenvokset, i nogle tilfælde forkalket, og den kan ikke åbne ordentligt, så blodet har svært ved at passere gennem hjertet.

Insufficiens

Hjerteklappen lukker ikke tæt. En del af blodet løber så baglæns i stedet for fremad. Dette kan bl.a. skylde infektion på hjerteklappen eller forstørrelse af venstre hjertekammer, så klappen ikke længere kan dække og lukke tæt.

Begge typer hjerteklapsygdom gør hjertet mindre effektivt, så det skal arbejde hårdere for at få blodet til at løbe rundt. Efterhånden vil hjertet blive forstørret. Det kan give problemer med blodforsyning til hjertet, hjertesvigt og rytmeforstyrrelser.

Medfødt hjerteklapsygdom

En hjerteklapsygdom kan desuden være medfødt - også selvom problemet først viser sig i 60-70 års alderen.
Medfødt sygdom i aortaklappen består typisk i, at klappen er to-fliget i stedet for tre-fliget, og en to-fliget klap skal ofte udskiftes i 30-40-årsalderen, fordi den er blevet utæt eller forsnævret.

Sygdomme i trikuspidal- og pulmonalklapperne er oftest medfødte. De kan optræde som led i andre medfødte hjertesygdomme.