Apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning)
Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 30.10.2009
Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning – og kaldes også for slagtilfælde. Årsagen til apopleksi kan være en blodprop eller et bristet blodkar.
Hjernecellernes beståen og normale aktivitet er afhængig af en konstant blodgennemstrømning, der transporterer ilt og næringsstoffer til hjernecellerne. Hvis gennemstrømningen af blod til en del af hjernen mindskes eller helt ophører på grund af blødning eller blodprop, kan denne del af hjernen ikke fungere normalt, og der vil vise sig forskellige symptomer. Hvis blodgennemstrømningen ikke genetableres, vil de berørte hjerneceller holde op med at virke normalt eller dø.
Årsager til apopleksi
De fleste tilfælde af apopleksi (85 %) skyldes en blodprop i et af blodkar, der forsyner hjernen med ilt og næringsstoffer. Resten af tilfældene skyldes en hjerneblødning (15 %), det vil sige, at et blodkar i hjernen brister.
Åreforsnævring er den væsentligste årsag til apopleksi. Når blodårerne bliver forkalkede kan der dannes blodpropper i de blodårer, der forsyner hjernen med blod. Desuden kan forkalkede blodårer lettere revne og give anledning til hjerneblødninger. Hvis sygdommen rammer før 50-års alderen, er årsagen ofte en anden end åreforsnævring.
Hver fjerde, der får apopleksi, har en hjertekarsygdom som årsag til apopleksien. Risikoen for at få apopleksi øges blandt andet, hvis du har hjerterytmeforstyrrelsen forkammerflimren, også kaldet atrieflimren. Ved forkammerflimren kan der dannes klumper af størknet blod i forkamrene, som kan føres med blodet ud til resten af kroppen bl.a. hjernen. Har du fået konstateret forkammerflimren, kan blodfortyndende medicin ofte forhindre, at du også får apopleksi.
En anden årsag til apopleksi kan være en forsnævring af halspulsåren, hvorfra små blodpropper kan løsne sig og danne nye blodpropper i hjernen. Hvis man har haft en lille blodprop i hjernen, vil man derfor få lavet en ultralydsundersøgelse af halspulsåren for at se, om der er en forsnævring. En sådan forsnævring kan fjernes ved en operation i lokalbedøvelse. Derved mindskes risikoen for at få en ny blodprop i hjernen.
Hos nogle er der tale om en karspaltning. Der opstår en blødning i karvæggen på en halspulsåre, som efterfølgende danner propper, der løsrives og føres op i hjernen. I halvdelen af tilfældene er spaltningen udløst af en forkert bevægelse. En anden årsag kan være et lille hul mellem hjertets forkamre. Tilstanden, der er medfødt, er meget almindelig og i sig selv ganske harmløs, men kan i uheldige tilfælde føre til en blodprop. Normalt opfanges de små urenheder, vi har i blodet, når det tilbageløbende blod iltes og renses i lungerne. Men er der hul mellem forkamrene, kan en prop slippe igennem. Og første sted, blodet løber hen, er til hjernen.
