Styring af hjertet
Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 15.11.2009
Enhver muskel i kroppen aktiveres af en eller flere nerveceller. Det gælder også hjertemusklen, men de nerveceller, der aktiverer hjertemusklen er anderledes end andre nerveceller.
Hjertets nerveceller er specielle, fordi de udsender rytmiske signaler af sig selv - i modsætning til normale nerveceller, som skal aktiveres fra hjernen. Hjertes nerveceller signalerer ca. hvert sekund til hjertemusklen, at den skal trække sig sammen. Hvis man tager hjertet ud af kroppen og nedsænker det i saltholdigt vand, vil det fortsætter med at slå.
De rytmiske impulser vil normalt starte i en gruppe nerveceller i højre forkammer, kaldet sinusknuden. Herfra udbredes impulserne regelmæssigt først over forkamrene og derefter via AV-knuden til hovedkamrene. AV-knuden sidder i skillevæggen mellem de to hovedkamre og forsinker den elektriske impuls fra forkamrene, inden den sendes videre til hovedkamrene. De rytmiske impulserne får derved først forkamrene og derefter hovedkamrene til at trække sig sammen.
Det er dog ikke kun hjertets egne nervesignaler, der bestemmer, hvor hurtigt hjertet slår. Nerver fra hjernen kan få hjertet til at slå hurtigere eller langsommere. Hjertet slår fx hurtigere, når man er fysisk aktiv. Hormoner, der udskilles i kroppen under stress, kan også ændre hjertets hastighed.
