Hjerteforeningen

Send | Print | Del

Hjerte og kredsløb

Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 23.10.2009

Blodkredsløbet fungerer som et transportsystem, der transporterer en lang række essentielle stoffer rundt i kroppen.

Hjertet er kredsløbets pumpe. Det skaber energi til at føre blodet rundt i blodkarrene og dermed rundt i hele kroppen.

Alle kroppens celler har brug for ilt for at fungere. Blodkredsløbet sørger for, at alle celler i kroppen bliver forsynet med ilt. Blodet optager ilt i lungerne og afleverer ilten der, hvor den skal bruges.

Blodet transporterer samtidig næringsstoffer - fedt, sukker, protein - sammen med vitaminer, salte og hormoner rundt i kroppen. Blodet indeholder desuden de celler, der udgør immunsystemet.

For at kroppen overhovedet skal kunne fungere, må blodet altså hele tiden cirkulere rundt i kredsløbet med en vis hastighed. Det sørger hjertet som bekendt for.

Klik dig videre for at lære mere om kredsløbet, hjertets kamre og klapper, hjerteslaget og styringen af hjertet.