Mekanisk hjerte
Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 30.10.2009
Et mekanisk hjerte er et pumpe, som indopereres, for at hjælpe et svigtende hjerte, når behandling med medicin ikke er tilstrækkelig. Det mekaniske hjerte opretholder hjertets pumpefunktion, som ikke længere selv fungerer effektivt. Denne anordning kaldes også ofte "bro til transplantation".
Personer, som venter på en hjertetransplantation, venter ofte noget tid, inden det rigtige donorhjerte dukker op. I løbet af denne ventetid kan et hjerte, der allerede er svækket, blive yderligere svækket og derved ikke længere kunne pumpe tilstrækkeligt med blod rundt i kroppen. Et mekanisk hjerte kan hjælpe det svækkede hjerte og gøre det muligt for patienten at "vinde tid".
Det mekaniske hjerte indsættes i maveregionen og det forbindes til hjertet med specielle rør. En mindre styreenhed med batterier er forbundet til det mekaniske hjerte via et kabel.


