Mitralstenose

Mitralstenose er som oftest en komplikation til gigtfeber, som ofte kun ses hos personer fra ikke-vestlige lande. 

 

Mitralklappen er den klap i hjertet, der sidder mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer. Ved mitralstenose er klappen forsnævret og ofte forkalket, så den ikke kan åbne sig ordentligt. Årsagen til sygdommen er oftest gigtfeber, og der er gode muligheder for behandling med både medicin og operation.

 

Årsager

Mitralstenose er næsten udelukkende en komplikation til gigtfeber. Da gigtfeber stort set ikke findes i Danmark og den vestlige verden længere, ses sygdommen primært hos personer, der er vokset op i ikke-vestlige lande.

På grund af forsnævringen vil venstre forkammer ofte være svært forstørret. Det giver risiko for atrieflimren og blodpropper.

 

Symptomer

Mitralstenose giver ofte først symptomer, hvis du udvikler atrieflimren eller en blodprop. Hvis mitralklappen bliver meget snæver, vil symptomerne langsomt tage til.

Du kan opleve:

  • Åndenød
  • Hjertebanken
  • Atrieflimren
  • Træthed
  • Hoste
  • Blodigt opspyt
  • Hævede ben
  • Blodprop i lungerne

 

Undersøgelser

Mitralstenose bliver ofte opdaget ved, at lægen hører en mislyd fra dit hjerte. Den endelige diagnose stilles ved hjælp af en ultralydsscanning af hjertet.

Over tid kan der ske en forværring i din hjerteklapsygdom. Du anbefales derfor at gå til regelmæssig kontrol med hjerte og hjerteklap. Her vil lægen spørge ind til, om du har symptomer. Du vil også få lavet en ultralydsscanning af hjertet for at se, hvordan situationen ser ud.

 

Behandling

Der er rigtig gode muligheder for behandling, hvis du får mitralstenose – både medicinsk og med operation.

 

Medicin
Hvis du har en svær forsnævring, kan du få blodfortyndende behandling med Marevan for at forebygge blodpropper.

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.

 

Operation
Hvis mitralklappen er meget snæver, og du også har symptomer, kan det blive nødvendigt at operere klappen.

Forud for operationen får du lavet en røntgen af kranspulsårerne (KAG). Her kan lægen se, om der også er behov for en bypassoperation.

Der er to typer af operation:

 

Metalklap

 

 

 

 

 

 

Biologisk klap

 

 

 

 

 

 

Livet efter mitralstenose

Må jeg motionere?

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Forbedr din hjertesundhed med sund mad 

Forbedr dit sygdomsforløb ved at spise sund og varieret kost. Forhøjet blodtryk og kolesterol øger din risiko for blodpropper. Med sund mad kan du tilmed øge din livskvalitet, styrke dit immunforsvar og opnå en stabil vægt. Hvad enten du skal forebygge overvægt eller passe på et uplanlagt vægttab.  

Læs om sund mad hos Hjerteforeningen: ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad.

Få inspiration til hvordan du skal spise når du får blodfortyndende medicin.

Læs også hvordan du skal spise hvis du har atrieflimren: Spis sund mad for hjertet når du har atrieflimren.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Rygning har en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt at være røgfri og undgå passiv rygning, når du har en hjertekarsygdom.

Find hjælp til rygestop med et rygestopkursus på Stoplinien.dk, eller ring til os på 80 31 31 31. Hent også appen E-kvik, og få gratis hjælp.

Læs om rygnings effekt på dit hjerte.

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Mitralstenose er forsnævring af mitralklappen.
  • Mitralklap er klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.
  • Atrieflimren kaldes også for uregelmæssig hjerterytme.
  • En ultralydsskanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
  • Blodfortyndende behandling med Marevan kaldes også for AK-behandling.
  • Røntgenundersøgelse af kranspulsårerne forkortes KAG.