Bypassoperation benyttes ligesom PCI (ballonudvidelse) til at behandle forsnævring eller blodprop i kranspulsårene , så blodforsyningen til hjertet bliver bedre. Bypassoperation bruges, hvis PCI ikke er teknisk muligt eller, hvis der er meget udbredt og svær åreforsnævring.
Formålet med en bypassoperation er at få blodet til at passere uden om og ikke igennem, de forsnævrede steder i kranspulsårerne.
En bypassoperation kaldes på fagsprog for CABG (coronary artery bypass grafting)
Ved en bypassoperation bruges en blodåre fra et andet sted på kroppen. Det kan enten være en pulsåre, som sidder lige ved siden af hjertet på brystkassens væg, og som vanligvis forsyner ribben og brystmuskler med blod (mammaria). Eller det kan være en pulsåre fra armen eller en vene (blodåre der fører blod tilbage til hjertet) fra benet, som så tages ud i forbindelse med bypassoperationen.
I nogle tilfælde skal man bruge flere blodkar, fordi det er nødvendigt at udføre en dobbelt eller flerdobbelt bypass.
Bypassoperationen foretages, mens du er i fuld bedøvelse, og brystkassen åbnes gennem et snit på langs af brystbenet. Ofte vil blodet blive transporteret rundt i kroppen af en hjertelungemaskine, så hjertet kan sættes i stå, mens der opereres på selve hjertet. I nogle tilfælde kan man foretage bypassoperationen, hvor der ikke bruges hjertelungemaskine, og hvor lægen opererer, imens hjertet slår.
Selve bypassoperationen varer normalt 2-3 timer.
Video: Sådan fungerer en bypass-operation
Efter operationen
Efter en bypassoperation vil du normalt være indlagt i en uges tid. Indlæggelsen kan blive forlænget, hvis der støder komplikationer til.
Langtidsresultaterne efter en bypassoperation er meget gode. Mange vil dog opleve, at den første periode efter operationen er præget af træthed og smerter fra brystbenet, der typisk er 4-6 uger om at hele op. Indtil brystbenet er helet op, skal du helst undgå skæve træk i brystbenet fx at løfte tunge indkøbsposer i den ene hånd. Generelt frarådes tunge løft med armene væk fra kroppen i de første 4-6 uger.
Du må gerne begynde at motionere umiddelbart efter udskrivelsen. Du må gerne blive forpustet og få sved på panden. Du må blive så forpustet, at du lige netop stadigvæk kan tale. Det er en god idé at starte med gåture eller cykling på motionscykel med lav belastning. Alle bypassopererede har ret til at blive henvist til fysisk genoptræning efter udskrivelsen. Den vil typisk først starte 6-8 uger efter operationen, så man er sikker på at brystbenet er helet.
HJERTEMOTION: Du er velkommen til at besøge hjertemotion.dk
Hvis du har fået fjernet en blodåre fra benet, kan der efter operationen opstå hævelser i foden og underbenet. Du skal derfor benytte en støttestrømpe i dagtimerne, men tage den af om aftenen. Hævelsen aftager efter to til fire uger – varer det længere, skal du kontakte lægen.
Efter 3 måneder vil du typisk opleve den fulde effekt af operationen. Bypassoperation forebygger ikke, at der kan opstå nye forsnævringer i kranspulsårerne. Det er derfor rigtig vigtigt, at forsøge at forebygge at åreforsnævringen i kranspulsårerne udvikler sig mere, fx ved at holde op med at ryge, tage kolesterolsænkende medicin mv.
Hvor lang tid holder en bypass?
Ved en bypassoperation lider patienterne af åreforkalkning, som ikke stopper, fordi de bliver bypassopereret. Sygdommen vil fortsætte i de små kar, selvom bypassoperationen er vellykket. Sygdommens forløb bestemmes af, om der er kontrol over blodtrykket, diabetes, kolesterol, motionen samt en genetisk disposition, som vi ikke har nok viden om og som formentlig er værre, jo yngre patienterne får sygdommen.
Hvornår er det tid til en ny bypass?
Som tommelfingerregel kan man sige, at de bypassoperationer, hvor blodåren tages fra brystet og sættes fast til hjertets forreste kranspulsåre, hos langt de fleste holder over 20 år. Cirka halvdelen af de bypassoperationer, hvor der i stedet bruges en vene fra armen eller benet, virker ikke længere efter 10 år. Det er næppe venernes skyld, men i stedet at de bliver sat på mindre gode kar, og at sygdommen udvikler sig.
Motion og bypassoperation
Efter bypassoperation skal du hurtigt i gang med motion. Der er masser af muligheder, mens du venter på, at bruddet heles
Har du været igennem en bypassoperation, skal knoglen i brystbenet have tid til at hele og blive stabil igen. Du skal derfor undgå at belaste brystbenet i 6-8 uger efter operationen. I den periode skal du undgå løft og vrid i overkroppen.
Det betyder ikke, at du skal undgå motion i disse uger. Tværtimod.
Start med at gangtræne hver dag, så du stille og roligt vænner dig til at vær aktiv igen. Dine arme skal svinge naturligt med, når du går. Du må gerne kunne mærke dit operationsar, når du går, men du skal ikke have smerter, som forhindre dig i at bevæge dig naturligt. Mange patienter har smerter, der kan forstyrre nattesøvnen den første måned efter operation og har derfor behov for smertemedicin.
Hvis du har fået udleveret øvelser for din nakke/skulder fra dit sygehus, kan du med fordel udføre dem for at bevare bevægeligheden og mindske spændinger i muskulaturen.
Efter en bypassoperation oplever flere patienter betydelig træthed, som sædvanligvis topper to til tre uger efter operationen. Over halvdelen af patienterne vil endda opleve træthed selv otte uger efter. Nogle kan opleve, at trætheden varer endnu længere tid.
Efterhånden som ugerne går, kan du begynde at gå i mere rask tempo, så dine armsving bliver større.
Når de 6 uger er gået, er dit brud i brystbenet helet op, og du kan begynde at genoptage alle dine daglige gøremål og motionsaktiviteter igen.
Hvis din brystkasse føles meget stiv, kan du med fordel lave armsvingsøvelser hver dag for at sikre en bedre mobilitet i din brystkasse.
Forslag til 2 armsvingsøvelser:
- Sving den ene arm i en stor cirkel væk fra kroppen i roligt tempo, skift mellem højre og venstre arm
- Stræk begge arme strakt op mod loftet og før dem langsomt strakt ned langs siden, så armene krydser hinanden foran kroppen, inden de igen strækkes op mod loftet igen
Må jeg blive forpustet?
Det er vigtigt, at du dyrker motion efter din hjerteoperation. Dit hjerte bliver bedre, dets arbejdsevne øges og du kommer i bedre form. Når du motionerer, skal du blive forpustet, for at forbedre din kondition og dermed din hjertefunktion. Det er normalt, at du bliver forpustet når du er fysisk aktiv. Start på det niveau som passer til din nuværende fysiske form og øg derefter din motionsmængde og intensitet op på et niveau, hvor du kommer til at arbejde på Borg 16-17. Find en motionsform du kan lide og motiverer dig!
Hvad bør jeg undgå?
Efter de første 6 uger er der ikke nogen motionsformer, du skal undgå. Hvis du, i forbindelse med motion, oplever ubehag eller forværring af dine symptomer, bør du kontakte din egen læge.
Har jeg ret til genoptræning og hjerterehabilitering?
Når du har fået en bypass, bliver der udarbejdet en genoptræningsplan som er lovpligtig og en forudsætning for, at du kan modtage ambulant genoptræning såvel på dit sygehus som i kommunal regi. Den fysiske genoptræning er en del af dit hjerterehabiliteringsprogram. Har du ikke fået en indkaldelse, kan du kontakte den lokale hjerteafdeling, du hører under.
Mere information
Har du spørgsmål om din hjertekarsygdom og motion, kan du kontakte Hjerteforeningens motionseksperter:
Fysioterapeut på Fyn og i Jylland Ditte Harck
ditteh@hjerteforeningen.dk og 70 25 00 00